Start til ridning…

Hvis du godt kunne tænke dig at gå til ridning, kan du se en oversigt over de ledige hold på klub-modul. Her findes også en guide til hvordan du opretter og tilmelder dig – for at kunne melde til på et ridehold, skal du først melde dig ind i klubben.
OBS: Husk at angive email-adresse, da vi bl.a. sender nyhedsbreve, indkaldelse til generalforsamling mm. ud elektronisk – samt gyldigt telefon nummer så vi kan få fat på en kontaktperson, hvis uheldet skulle være ude.

Der skelnes imellem Ridning Børn (30. mins hold for de helt små i alderen, 4-6 år), Ridning Junior for medlemmer under 18 og Ridning Senior for 18+. Udover dressurridning på forskellige niveauer kan vi også tilbyde handikapholdspringning og voltigering.

Se priser for ridning og klubmedlemskab.

Hvis du har spørgsmål omkring hold/booking mm. kan du skrive til info@hvr-rideklub.dk – Vi forsøger at besvare alle mails indenfor 4 dage.


Før jeres første ridetime er der en masse praktiske/sikkerhedsmessige ting der er godt at have styr på:

  • Mød op i god tid inden din ridetime starter (min. 30 minutter før).
    Man ved aldrig hvilken hest man får tildelt til sin ridetime – Nogle gange får man en hest der har gået på holdet før og altså allerede er sadlet op og klar til at overtage når ens ridetime begynder, andre gange skal man selv sørge for at få den sadlet op – derfor er det vigtig at man er der i god tid så der er tid til at få ordnet hesten ordentligt. (Bare rolig, hvis i aldrig har prøvet at sadle op før så sig det til ridelæren eller spørg nogle af de andre i stalden om hjælp.)
  • Ligesom man kan forvente selv at skulle sadle op, kan man også forvente at skulle sadle af hvis hesten ikke skal bruges i timen efter ens egen.
  • Beklædning:
    Der er ingen grund til at gå ud og investere i det helt store udstyr lige i starten når i begynder til ridning. Mange af de ting man har derhjemme kan sagtens bruges.

    • Bløde lange bukser/gamacher – er behaligst at ride i, da grove syninger på inderlårene (fra f.eks. cowboybukser) kan genere.
    • Gummistøvler uden snørre, med en glat sål, eller hvis man har et sæt jodphurs derhjemme i forvejen. Ingen gummisko når man rider! Det er for farligt da de kan risikere at sidde fast i stigbøjlerne.
    • Sandaler er no go i stalden (gælder alle der er med)!
    • Et sæt tynde fingervanter kan være en go ide. De kan hjælper til et bedre grebet på tøjlen, der ellers godt kan være lidt hårdt for fingrene.
    • Rideklubben har ridehjelme man kan låne, men en cykelhjelm også bruges.
    • Man kan nemt få varmen når man rider, en trøje med lynlås kan derfor være smart at have på – da den kan tages af imens man sidder på hesten, da den ikke skal over hovedet/hjelmen.
  • Nogle gange kan ridetimen være teoretisk, det kan f.eks. være i form af opsadlingskursus eller snak om hvordan man skal lave de forskellige dressurøvelser helt korrekt – Det at gå til ridning er ikke kun at sidde på hesten, men også alt arbejdet omkring hestene før og efter ridetimen. Det er vigtigt at kunne omgås hesten på en sikker og forsvarlig måde for både en selv og for hestens skyld. Vi vil løbende forsøge at holde opsadlingskurser for både forældre og børn.

Hold dig opdateret om opsadlingskurser, stævner, arrangementer mm. her på hjemmesiden, under kalenderen og på facebook hvor vi løbende informere om aktiviteter og om hvad der ellers sker i rideklubben.