Sommeraktiviteter 2023

12-04-2023

Sommeraktiviteter

Mange af os er ved at planlægge sommerferien og det er vi naturligvis også, på hestenes vegne.

Læs mere om, hvilke aktiviteter vi har i juli måned, hvor den normale rideskole holder lukket.

Vi har i år valgt at man kun kan tilmelde sig én ridelejr. På den måde sikrer vi, at så mange som muligt får en plads.
Tilmeldingen til diverse aktiviteter starter tirsdag d. 18/4 (altså kl. 00:01, natten mellem mandag og tirsdag, for dem der er længe oppe).

Vi glæder os til en forrygende sommer i hestens tegn!

 

Oversigt over aktiviteter i juli måned:

Hestene går på sommerferie søndag den 2. juli, indtil følgende aktiviteter starter:


Uge 27

Hestene får en fortjent sommerferieuge, hvor de går på græs og samtidig bliver stalden vasket ned og vedligeholdt med maling og lignende.


3-dags miniridelejre UDEN overnatning i uge 28 og 30

I begge uger er det fra torsdag til lørdag:
I uge 28 er det d. 13.-15. juli og i uge 30 er det d. 27.-29. juli

Aktiviteterne foregår kun i dagtimerne fra kl. 9-15.

Der vil være en masse aktiviteter både med og uden hest. Programmet et tilrettelagt til begyndere og letøvede ryttere mellem 5-12 år. Man skal ikke nødvendigvis selv kunne sadle alle heste op, men må meget gerne prøve at have redet uden trækker.

Tilmeldingen foregår via hjemmesiden og ridelejren koster 900 kr.

3-dags miniridelejr MED overnatning i uge 29

Fra fredag til søndag, d. 21.-23. juli.

Deltagerne møder ind fredag kl. 9.00 og bliver hentet igen søndag kl. 15.00

Igen i år prøve vi at afholde en 3-dags ridelejr med overnatning. Der vil være en masse aktiviteter både med og uden hest. Programmet et tilrettelagt til begyndere og letøvede ryttere mellem 8-12 år. Man skal ikke nødvendigvis selv kunne sadle alle heste op, men må meget gerne prøve at have redet uden trækker. Denne ridelejr er primært til de ryttere der har mod på at sove ude alene, men måske niveaumæssigt ikke er helt klar til den fulde uge.

Tilmeldingen foregår via hjemmesiden og ridelejren koster 2.000 kr.


Ridelejr, i uge 31 – fra søndag den 30. juli kl. 17.00 til fredag den 4. august.

Som deltager på denne ridelejr skal man selv kunne strigle og sadle op og være tilmeldt et af vores letøvet eller øvet hold.

Desuden forventer vi at børnene hjælper til i både stalden og ved måltiderne, så der skal være forståelse for at vi hjælper hinanden i løbet af hele ugen.

Vi overnatter i telte på græsplænen, lærer en masse om de forskellige ridedicipliner, som vi selvfølgelig også prøver. Nærmere information om dette vil komme senere.

Der skal i første omgang betales for et depositum og når vi kommer tættere på sommerferien vil der blive åbnet for betaling af restbeløbet, samt ønske af hest, teltmakker og ligende.

Efter d. 5/5 kan depositummet ikke længere tilbagebetales.

Tilmeldingen foregår via hjemmesiden og hele ridelejren koster 3.800 kr. Der betales et depositum på 1.000 kr. ved tilmelding.
Restbetalingen foregår herefter i juni.


Aktiv sommer i uge 27, 28 og 29

Vi afholder Aktiv Sommer mandag til onsdag i uge 27, 28 og 29.

Aktiv Sommer er et tilbud gennem Hvidovre kommune, hvor børn der er bosat i Hvidovre, kan prøve kræfter med forskellige sports- og fritidsaktiviteter i sommerferien. Det er rideklubben der står for aktiviteterne og kommunen der står for tilmeldingen.

Da Aktiv Sommer ofte henvender sig til børn der aldrig har prøvet at ride før, har vi brug for hjælpere, der kan hjælpe med at sadle op og trække. Der kommer mere information senere, om hvordan man kan tilmelde sig som hjælper.


Lej-en-hest

Der vil sideløbende med nogle af aktiviteterne være mulighed for lej-en-hest, hvor du har mulighed for at ride din ynglingshest i maks en time om dagen alene. Det vil sige at der ikke vil være nogle underviser tilstede, men blot opsyn. Derfor skal du selv kunne håndtere hesten eller have en hjælper med der kan håndtere hesten.

Mere information kommer senere og prisen vil være 250 kr. pr dag. Hest vælges ved tilmelding.