Vi søger en rideunderviser over 18 år til vores elevskole
Vi leder efter en ny, ansvarlig underviser, der er interesseret i at videreformidle helhedsorienteret undervisning – d.v.s undervisning i ”den hele rytter og hest”.
Du kommer til at indgå i et mindre team at unge mennesker, som udgør en vigtig del af vores daglige drift og du skal arbejde tæt sammen med vores staldansvarlige, det øvrige personale og den frivillige bestyrelse.
Om os
Vi er en mindre rideskole med op til 23 elevheste, samt 6 opstaldede privatheste, nær skov og åbne områder.
Dine arbejdsopgaver inkluderer bl.a.:
Det er et krav at du har relevante kompetencer indenfor ridesporten (gerne flere discipliner) og erfaring med undervisning. Vi ser gerne, at du har gennemført Dansk Rideforbunds Træner 1-uddannelse. Hvis ikke, er det et krav at du gennemfører DRF’s online træneruddannelse indenfor de første 6 måneder af din ansættelse.
Du vil være rideklubbens ansigt og repræsentant overfor vores mange elever og forældre – og vi forventer derfor du fremstår professionelt, kompetent, er venlig, imødekommende og indgår i dialog med folk på stedet. Dette gælder uanset om du står overfor stedets hestekyndige eller de yngste børn og nybegyndere (og deres pårørende), som er uvante med heste – og alle derimellem, selvfølgelig. Dette kræver til tider en stor portion tålmodighed og et godt øje for både elevernes og hestenes potentialer og begrænsninger.
Udover dine undervisningstimer forventer vi, at du deltager i personalemøder og -arrangementer (lønnet, så vel som ulønnet) og gerne viser interesse for HVR's ridesportslige aktiviteter, som f.eks. stævnerne.
Det er en forudsættelse for ansættelse at vi kan fremhente en pletfri børneattest.
Forventet timetal pr. uge er 8 til 12 timer, timeløn efter aftale!
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HVR's formand (Lotte) på mail på info@hvr-rideklub.dk.
Det er også hertil, du sender din ansøgning og CV.
Ansøgningsfristen er fredag d. 9. august kl. 20.00 og vi afholder samtaler løbende.
Vi forventer, at du kan starte ca. 1. september.
Vi ser frem til at høre fra dig!