Sommeraktiviteter 2021

03-02-2021

Sommeren 2021

Bestyrelsen har valgt at holde rideskolen åben i uge 26 på grund af den lange nedlukning i løbet af vinteren. Hestene går på sommerferie lørdag d. 3/7.Vi planlægger følgende aktiviteter i juli måned. Det er vigtigt at I læser kriterierne for de enkelte aktiviteter inden I tilmelder jer.


Uge 27

Hestene får en fortjent sommerferie uge, hvor de går på græs og samtidig bliver stalden vasket ned og vedligehold med maling og lignende.


Aktiv sommer i uge 28 og 29

Vi afholder Aktiv Sommer mandag til onsdag i uge 28 og 29. Aktiv Sommer er et tilbud gennem Hvidovre kommune, hvor børn der er bosat i Hvidovre kan prøve kræfter med forskellige sport og fritidsaktiviteter i sommerferien. Det er rideklubben der står for aktiviteterne og kommunen der står for tilmeldingen.

Da Aktiv Sommer ofte henvender sig til børn der aldrig har prøvet at ride før, har vi brug for hjælpere, der kan hjælpe med at sadle op og trække. Der kommer mere information senere, hvordan man kan tilmelde sig som hjælper.


3-dags miniridelejr uden overnatning i uge 28 (d. 15. til d. 17. juli).

Som de sidste par år afholder vi 3-dags ridelejr uden overnatning. Der vil være en masse aktiviteter både med og uden hest. Programmet et tilrettelagt til begynder og letøvede ryttere mellem 5-12 år. Man skal ikke nødvendigvis selv kunne sadle alle heste op, men må meget gerne prøve at have redet uden trækker.

Aktiviteterne foregår kun i dagstimerne fra kl. 9-15.
Tilmeldingen åbner d. 4/2 foregår via hjemmesiden og ridelejren koster 750 kr.

3-dags miniridelejr med overnatning i uge 29 (d. 22. til d. 24. juli)

Som noget nyt vil vi i år prøve at afholde en 3-dags ridelejr med overnatning. Der vil være en masse aktiviteter både med og uden hest. Programmet et tilrettelagt til begynder og letøvede ryttere mellem 8-12 år. Man skal ikke nødvendigvis selv kunne sadle alle heste op, men må meget gerne prøve at have redet uden trækker. Denne ridelejr er primært til de ryttere der har mod på at sove ude alene, men måske niveaumæssigt ikke er helt klar til den fulde uge.

Ankomst torsdag d. 22. kl. 9 og afhentning lørdag d. 24 kl. 15.
Tilmeldingen åbner d. 4/2 foregår via hjemmesiden og ridelejren koster 1800 kr.

 

Ridelejr, i uge 30 (søndag d. 25. juli klokken 17 til fredag d. 30. juli)

Som deltager af denne ridelejr skal man selv kunne strigle og sadle op og være tilmeldt et af vores letøvet eller øvet hold.

Vi overnatter i telte på græsplænen, lærer en masse om de forskellige ridedicipliner, som vi selvfølgelig også prøver. Nærmere information om dette vil komme senere.

Der skal i første omgang betales for et depositum og når vi kommer tættere på sommerferien vil der blive åbnet op for betaling af restbeløbet, samt ønske af hest, teltmakker og ligende.

Tilmeldingen åbner d. 4/2 foregår via hjemmesiden og hele ridelejren koster 3600 kr. Der betales et depositum på 1000 kr. ved tilmelding. Restbetalingen foregår herefter i juni.